Digitale oversigtstavler på Rehabiliterings- og Korttidscenteret

⭐ ⭐Så skete det endelig!! ⭐ ⭐ Rehabiliterings- og Korttidscenteret fik deres digitale oversigtstavler.

21. aug. 2023

Indhold

    Både Centerleder Annette Abspoel Kjær og medarbejdere på Rehabiliterings- og Korttidscenter Rødekro har set frem til at tage tre touchskærme og INSIGHT logistiksystem fra Getinge i brug. De gamle whiteboard tavler med overblikket er nu udskiftet med det digitale overblik for bl.a. at sikre den sammenhængende indsats for borgere, effektivisere arbejdsgange og skabe overblik ved koordinering og vagtskifte.
    Overgangen blev markeret med kagemand og lækker vaffelis både til hele huset og personale, til stor glæde for alle.

    En stor tak til alle de medarbejdere som har brugt sommeren på at sætte systemet op og undervise kollegaer, samt til Getinge for det gode samarbejde. 


    Projektet er finansieret af Digital Sundhed- og Velfærdsteknologi puljen og er en del af  "Et bedre liv - med Velfærdsteknologi" Velfærdsteknologi-strategi 2021-2024, Aabenraa Kommune