CONNECT - Digitale teknologier og rehabilitering

Projektet 'CONNECT: Digitale teknologier og rehabilitering i den kommunale demensomsorg' er støttet af Veluxfonden med 2.21 mill. kr. og løber i perioden 2018-2020. Projektet er etableret i samarbejde med lektor Nete Schwennesen, Københavns Universitet, Aabenraa Kommune, Københavns kommune og Alzheimers foreningen.

Indhold

    Digitale teknologier er i stigende grad blevet en obligatorisk del af den kommunale omsorg for mennesker med demens og dens pårørende, og rummer et positivt potentiale for etablering af bedre omsorg. Imidlertid anvendes teknologierne ofte sporadisk, og der findes igen retningslinjer på området. Der er derfor brug for mere systematisk forskning og vidensdeling, som går tværs af lokale kommunale kontekster.

    På baggrund af en grundig empirisk undersøgelse af anvendelsen af digitale teknologier i rehabiliterende indsatser, vil projektet udvikle brugerorienterende anbefalinger for god praksis. Undersøgelsen foretages ud fra et patient-og pårørendes perspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et organisatorisk perspektiv og udføres både i Aabenraa og København Kommune. Hermed bliver det muligt at få viden om hvilke organisatoriske faktorer der har betydning for teknologiernes brug og funktion i praksis, samt hvordan eventuelle lokale faktorer spiller ind på deres anvendelse.

    Nete Schwennesen er lektor i Medicinsk Antropologi, og har i mange år forsket i kronisk sygdom, aldring og digitale teknologier. Nete er medlem af Sundhedsstyrelsens reference gruppe for værdig ældrepleje 2018-2021 og er tilknyttet Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.